Udtalelser fra parrene 

"Vi er et par midt i 30'erne med tre små børn, og vores rejse med Monica som parterapeut har været både dybt meningsfuld og forløsende. Vi har begge båret på tung bagage fra barndommen — præget af følelsesmæssigt fraværende forældre, forældede opdragelsesmetoder og svære oplevelser — hvilket i perioder havde sat store spor i vores parforhold og gjort det svært at forstå hinanden.

Monica gav os mange praktiske, håndgribelige og direkte anvendelige redskaber, som vi kunne tage i brug med det samme. Hun trak samtidig tråde til vores barndom og forskellige kulturelle baggrunde uden at det føltes følelsesmæssigt udmattende eller nytteløst. Det skabte et trygt rum, hvor vi kunne arbejde med svære følelser og kompleks bagage på en konstruktiv måde. Samtalerne er foregået på engelsk, og Monica har formået at kombinere professionalisme og humor på fineste vis.

Vi fik ord på følelser og adfærd, som tidligere havde virket uforklarlige og diffuse, og det har givet os en ny forståelse og nærhed. Monica skabte et trygt rum, hvor vi kunne udforske svære følelser uden at føle os overvældede.

Vi har været meget tæt på skilsmisse, men med Monicas støtte har vi fået håb for fremtiden. Vi føler os nu godt på vej mod en lykkelig og stærkere fremtid sammen."
                                                             S&R 2025 

Vi valgte at arbejde sammen med Monica, fordi vi fandt hende på Facebook, forløbet var til at betale, hendes supervisor var Maj Wismann – og fordi hun virkede tryg og imødekommende. Det føltes ikke skræmmende at tage skridtet.

Vi opsøgte parterapi for at undgå at sidde fast i fremtiden i problemstillinger, som kunne være forebygget. Samtidig ønskede vi at imødekomme et fælles behov for samtale og udvikling, ikke mindst fordi vi begge har skilsmisser med os i bagagen. Vi havde brug for gode strategier til vores relation.

Forløbet har været behageligt og struktureret. Det har også været krævende at finde tid og overskud i en travl hverdag, men Monicas fleksibilitet og store imødekommenhed har gjort det muligt for os at fortsætte og holde fast i processen.

Som resultat af vores arbejde sammen har vi fået et mere positivt syn på os selv og vores dynamikker. Vi har udviklet bedre handlekompetence og oplever i dag en større tro og et håb på et langt liv sammen.  Monica er empatisk, dygtig og analyserende på en behagelig måde. Det er trygt at være i hendes rum, uden at det bliver for tungt. Vi kan varmt anbefale hende.
                                                                        K&T 2025