Parterapeut i Silkeborg - Monica D. Nielsen
Mennesket bag terapien
Jeg hedder Monica D. Nielsen, og jeg er parterapeut i Silkeborg. Jeg er gift med Mark og mor til to.
Relationer har længe optaget mig — særligt hvordan vi som mennesker længes efter nærhed, forståelse og tryghed, men nogle gange ender med at skubbe hinanden væk i forsøget på at blive mødt.
Min faglige baggrund
Certificeret praktisk parterapeut hos Maj Wismann
Under løbende supervision for at sikre faglig kvalitet og udvikling
Psykoterapeutstuderende på Neokognitivt Institut – uddannelse i metakognitiv terapi, påbegyndt i 2026
Uddannet folkeskolelærer

Hvem møder I hos mig?
Jeg bliver ofte beskrevet som rolig, tryg, varm og empatisk.
Som terapeut er jeg både nærværende, forberedt og fleksibel. Jeg møder jer som mennesker — ikke som problemer, der skal løses.
Hos mig må terapi gerne være et trygt sted, hvor der også er plads til lethed, smil og menneskelighed midt i det svære.
Forandring behøver ikke kun føles tung. Nogle gange skaber humor også kontakt, forståelse og nye perspektiver.